lørdag den 30. oktober 2010

De bedste sportssange nogensinde

Ahhh, sportsmusik... Findes der nogen mere forkætret genre? Næppe! En eller anden fjern idrætsbegivenhed skal fejres, og en gammel popsnedker bliver hevet frem. Det kan ende i det mest forfærdelige bras (hej hej, Infernal), men det kan altså også ende i det rene musikalske fryd.

Jeg har sammensat en top-5 over de alle tiders bedste sportssange. Se det som en lille service til mine dejlige brugere. Nu behøver I ikke høre alle de forsmædelige forsøg, men kan nyde cremen af cremen!






Nummer 5
På femtepladsen finder vi en dejlig klassiker fra 80'erne. Hvem kan stå for den dejlige Rocazino-produktion, krydret med en sprød Frank Arnesen røst? Svar: INGEN!



Nummer 4
Et totalt overset nummer, når folk taler om sportsmusik - og det ved jeg de gør meget. Sangen er fra OL i Atlanta, og det omkvæd kører bare lige ind på hjernebarken. Der er altså bare noget med sange, der har en tekst der er i retning af "da-da-da-da-da". Det helt store mysterium er dog, hvem denne "Gorm" er.



Nummer 3
Så skal vi for første gang til udlandet i min top 5. Én af de absolut bedste fodboldsange nogensinde, og helt sikkert den bedste engelsksprogede. Helt igennem fantastisk sang, der også er blevet optaget som regulær tribunesang mange steder. Som prikken over i'et kan jeg oplyse, at lyden af fans i starten er danske. Det er Brøndbys fans fra den famøse Liverpool-kamp.



Nummer 2
Det første VM jeg for alvor gik op i, var 1994, USA. Her kom Sverige som bekendt rigtigt langt, og jeg heppede da også mest på dem. Jeg fik på et tidspunkt optaget et-eller-andet follow-up program på vores vhs-maskine. Der var måske 10-15 minutter af programmet der fokuserede på Sverige, og undervejs spillede de denne sang. Jeg spolede frem og tilbage cirka en milliard gange.



Nummer 1



Af skandaløse årsager, er det UMULIGT at finde vinderen på nogen online videotjeneste. Der er naturligvis tale om den fremragende "No. 1 in your heart" af Backseat feat. Erica Carson. Oplevede man OL i 1996, ved man præcis hvad jeg taler om. Afgjort den bedste sportssang - ever!
Hvis du vil høre den fantastiske sang er du lidt ildestedt, selvom du kan lytte til en snas af den her.


Det var min top 5. Er du enig?

3 kommentarer:

  1. Fremragende research Haddifax. Jeg fryder mig over at #2 indeholder et billede af jublende danskere (2:21) i den ellers overvejende svenske national propaganda.
    /Fnug

    SvarSlet
  2. Gammelt indlæg.. Men nu ville jeg alligevel dele den eneste version jeg har kunne opstøve (lovligt) på nettet af vindernummeret.. http://www.dr.dk/musik/titel/no%201%20in%20your%20heart/2282532-1-1
    Skandaløst den ikke engang er på youtube :(

    SvarSlet