Tilbage til formningslokalet

Husker du formning i folkeren? Jeg gør - og ikke med glæde! Der var aldrig styr på en skid, synes jeg. Ikke at der var det i gymnasiet heller, men der fik jeg tolv - og så er det svært at være utilfreds.

Tilbage til folkeskolen. Som sagt var der aldrig rigtig nogen form for orden på sagerne. Som jeg husker det, var det hele op til en selv. "Vil du bygge en ti meter høj lerstatue af Allan Ravn? Leret ligger derovre!", "Hvad er din idé, Michael? Ah, nøjagtig kopi af en svinelever i fedtsten. Stenen er er, og udstyret er i depotet" etc.

Engang havde vi en formningslærer alle de andre bare elskede. Det gjorde jeg også, indtil han flejnede fuldstændigt på mig. Det var den dag mit projekt var, at male mine egne bukser en ny farve. Ahh, ja! Disse minder.

Hvis du savner at svinge en pensel, kan du måske få lidt inspiration her:






Når jeg engang får tid (HAHAHAHAHA), så smider jeg en lille video fra Tyrkiet - promise!