tirsdag den 27. april 2010

Facebook er noget skidt

Vi har længe ventet på dommen, men nu er den endelig kommet. Desværre faldt den ikke ud til Facebooks fordel. Jeg taler naturligvis om vores allesammens Pia Kjærsgaard, der udover at have den mest blæste frisør i verden, nu også har manifisteret sig som internet-guru.

I denne Politiken-artikel, hvor Pia i øvrigt viser en fremragende forståelse af sociale medier, fældes den endelige dom over vores allesammens yndlings overspingshandlingssite.

"I bund og grund må man konstatere, at Facebook er noget skidt."

Bang. Så er der vist ikke mere at komme efter, som en fantastisk stats- og robotmand engang sagde. Hvad vi så skal bruge vores arbejdstid på er endnu uvist, men lur mig om Pia ikke snart kommer med en udmelding, der giver first-moverne et hint om, hvor de skal bevæge sig hen.

 Har en ny medieguru set dagens lys? Jeg tror det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar