onsdag den 24. marts 2010

Klam kampagne

Hvis du ligesom mig er lidt af en sofa-kartoffel, og ofte bader i fjernsynets fordummende glans, har du helt sikkert stiftet bekendtskab med denne lille reklamefilm.



Jeps, det er regeringens vej ud af krisen. Vi skal simpelthen mere på arbejde, folkens. I sig selv er det jo et ganske sympatisk standpunkt. Folk skal naturligvis ikke parkeres på overførselsindkomst, og herefter sejle i egen sø. Reklamekampagnen er dog i mine øjne skudt helt, helt forbi. Jeg bliver vitterlig rasende, når jeg ser den.

Det er i dagens Danmark i forvejen psykopatisk svært, at opnå nogen form for invalide- eller sygdomsbetinget pension. Vi har vel alle hørt historierne i medierne, om slemt tilskadekomne mennesker, der gang på gang bliver nægtet deres retmæssige kompensation. Alle disse mennesker bliver nu latterliggjort og stillet for nar. Der lader kun til at optræde "raske" personer i reklamen, og de siger lidt a la "Det var stenet af sidde derhjemme og glo" underforstået, at det nok ikke er så slemt alligevel.

I bund og grund tror jeg, at de fleste hjertens gerne vil tjene deres egne penge - til dels fordi raterne fra det offentlige er latterligt lave. De fleste af dem der i øjeblikket er invalide eller langtidssyge, ville givet gerne tilbage på pinden. Desværre forbyder deres fysiske tilstand dette, og nu bliver de så fremstillet som dovne og egentlig raske personer, der bare burde "tale med deres chef". Det gør mig RASENDE.

In other news: Fuck DR, og deres latterlige prioriteringer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar